|
Fuge Vem er en skiklub under Dansk Skiforbund. Som så mange skiklubber arrangerer vi ture til både Frankrig, Sverige og Norge i løbet af en sæson, da mulighederne for at dyrke vores sport i Danmark er begrænsede. Det mest karakteristiske ved netop vores klub er, at vi lægger meget vægt på undervisning på ski. Det vil sige at der på alle vores ture er inkluderet et undervisningstilbud (=undervisningstvang). Holdningen er simpelthen, at muligheden for at udvikle skiløbet er noget af det, der gør det sjovt. Vi har selv 12 uddannede instruktører i klubben, men vi gør også flittigt brug af eksterne undervisere. |
|
| Problemer
med de franske myndigheder? Nej, vi gør tydeligt opmærksom på vores ankomst på forhånd og som skiklub er vi hidtil blevet godt modtaget af lokale myndigheder og skiskole. |
|
|
Et
andet karakteristisk træk er vores børneskiskole. På vores største
tur, som hidtil har ligget i uge 5 har vi ca. 30 børn med fra 4 år og
opefter. Det giver mulighed for at have børneskiskole på fire niveauer - det er der ikke mange andre som kan præstere; og det giver naturligvis børnene nogle gode oplevelser med skiløb og skiskole. Børnene er som det fremgår prioriteret højt på denne tur. |
| Vi har
ikke noget egentligt elitearbejde i klubben. Vi er sidste år begyndt at bruge porte på turene, både for børn og voksne, men formålet er stadigt at have det sjovt. Portene giver imidlertid endnu en dimension til skiløbet. |
|
|
Og så skal vi ikke glemme, at der også er en social side ved skiløb - den del kan vi også godt!
|
|
|
|
|